Venstre ønsker, at Danmark fortsat skal være et godt og trygt velfærdssamfund. Det er et synspunkt som det er svært at være uenig i. For at det ikke bare skal være en tom frase, så kræver det at vi tør træffe de nødvendige beslutninger og gennemføre reformer.

Derfor undrer det mig meget, at Jens Joel (S) farer i flint over at Venstre vil udnytte det kæmpe potentiale der ligger i at bruge mere udlicitering i kommunerne (19/10). Ifølge tal fra Dansk Industri kan der årligt hentes op mod fire milliarder kroner ved en øget konkurrenceudsættelse, uden at det går udover servicen til borgeren.

For Venstre er det ikke afgørende, om velfærdssamfundets service bliver leveret af kommunen eller af en privat udbyder. Det vigtigste er i stedet, om der fortsat er råd til en ordentlig service. For Venstre er det ikke støbt i beton, at offentlig service skal leveres af kommunalt ansatte. Der kan sagtens være tilfælde hvor det er bedst og billigst at kommunen står for opgaven, men faktum er, at der et enormt potentiale i at bruge private leverandører. 

Samtidig så viser tilfredshedsundersøgelser fra hjemmeplejen, at 85 procent er tilfredse med den hjemmehjælp de får fra en privat udbyder, hvorimod tilfredsheden kun er på godt 60 procent når det er en kommunal hjemmehjælp. I København er det tilmed kun 40 procents tilfredshed med den kommunale hjemmehjælp. Det er en bemærkelsesværdig forskel, og langt mere interessant end at grave nogle ældgamle eksemplarer frem på udliciteringer der er gået mindre godt. Hele pointen med udlicitering er jo at man blot kan skifte leverandøren ud, hvis opgaven ikke bliver løst tilfredsstillende.

Udliciteringer og frit valg giver altså både mere tilfredshed og færre udgifter. Desværre tyder det på, at Jens Joel læser Venstres forslag, som en vis herre læser biblen. Udlicitering bliver aldrig lig brugerbetaling. Tværtimod så vil Venstre øge brugen af udlicitering, for at der er råd til at undgå brugerbetaling og for at vi også i fremtiden kan have et velfærdssamfund, hvor der er fri og lige adgang til de ydelser man har behov for.

Jeg må derfor skuffe Jens Joel og andre socialdemokrater. Der er ikke tale om et ideologisk korstog, men derimod en pragmatisk løsning, i forhold til at få den offentlige sektor til at løbe længere på literen. Det kræver det nemlig, hvis vi fortsat skal have verdens bedste velfærdssamfund