Vi skal hjælpe ’generation corona’ ellers taber vi dem

Mange danske børn har grundet corona-nedlukningen alt for længe været isoleret derhjemme bag skærmen til onlineundervisning. Det giver mistrivsel og manglende faglig udvikling. Flere undersøgelser peger på, at børn og unge i ’generation corona’ i højere grad er ramt af ensomhed, selvskade og depressive tanker. Det er en dybt alvorlig situation. For skolen er ikke bare stedet, børn og unge kommer for at blive undervist. Det er også der, social intelligens og personlig udvikling sker.

Undervisning online er bare ikke det samme som den inspirerende og engagerede undervisning, vores lærere plejer at give. Det kommer til at give varige huller i børns skolegang, hvis der ikke prompte bliver rettet op. Under corona-epidemien har det selvsagt ikke været muligt, og nu risikerer Danmark, at alle skolebørn mister vigtig læring og udvikling. Psyken har grundet manglende sociale interaktioner også været stærkt påvirket af nedlukningen og resulteret i at 40% af de unge og børn nu kæmper med alt fra ansigt til depression, det er derfor vigtigt, at vi har et særligt fokus på dem.

Derfor foreslår Venstre nu en 5-punktsplan til samlet 500 millioner kroner fra den såkaldte Corona-krigskasse. Med afsæt i den enkelte elev, vil vi løfte børn og unges faglighed og trivsel, i takt med, at skolerne genåbner. Vi lægger blandt andet op til midlertidige to-lærerordninger, trivselstiltag mm. I forlængelse heraf afsættes der 200 mio.kroner så skolerne kan tilbyde en uges sommerskole før skoleåret starter. Samtidig skal de børn der kæmper med psyken under nedlukningen have ekstra hjælp. Derfor er vi klar til at sikre, at de børn der har knækket psyken, får hjælp så de kan komme på benene igen. Vi risikerer skolebørn kommer bagud i en grad, der vil forfølge dem igennem deres videre uddannelser. Vi er villige til at prioritere en ekstra indsats og tage hånd om børnenes og de unges udfordringer hurtigst muligt. Vi skal med andre ord hjælpe generation corona inden vi taber dem. 

 


Viser 1 kommentar

Tilmeld nyhedsbrev