Solcellesagen koster milliarder

Klimaministerens urimelige lange tøven i solcellesagen har kostet danskerne milliarder af kroner. Regningen kommer el– og varmekunderne til at betale, idet regeringen vil finde pengene ved at hæve forsyningssikkerhedsafgiften.

I starten af 2012 blev det en yderst indbringende forretning for private husejere at sætte solceller på taget. Udviklingen var en bombe i statskassen, og energibranchen alarmerede klimaministeren til at gribe ind og skære i støtten. Det tog klimaministeren og regeringen et halvt år at præsentere en ny solcellelov. Det halve års tøven kostede danskerne over 3 milliarder kroner. Hullet i statskassen betød også, at regeringen måtte udskyde en række tiltag som eksempelvis vindmølleparker.

Den nye solcellelov havde ligesom den gamle et gigantisk hul. Flere gange advarede embedsmænd klimaministeren om den nye solcellelov. Alligevel har han på flere samråd hævdet, at han ikke var blevet orienteret om hullet i statskassen. Det har ikke bare kostet ham en stor næse for at have løjet for Folketinget, men også statskassen yderligere 1,8 milliarder kroner. Dermed lyder den samlede regning for solcellesagen på næsten 5 milliarder kroner. Det er simpelthen ikke godt nok.

Regeringen forsøger med næb og klør at mørklægge hele sagen. Det så vi blandt andet ved den seneste spørgetime, hvor Helle Thorning hele fem gange nægtede at svare på Lars Løkkes spørgsmål vedrørende sagen. Regeringen har ligeledes forsøgt at blokere Rigsrevisionens undersøgelse af sagen. Det er i direkte strid med deres eget regeringsgrundlag. Her står, at »regeringen vil respektere henstillinger fra Statsrevisorerne og sikre at Rigsrevisor har adgang til relevante dokumenter«.

Solcellesagen skal kulegraves fuldstændigt. Der skal ryddes op, så lignende sager ikke opstår i fremtiden. Der er rigtig mange penge på spil, og regeringen reagerer næsten arrogant på de utallige henvendelser, de får fra embedsmænd, rigsrevisorer og folketingsmedlemmer. Regningen – ja, den skal danskerne betale.