Miljøminister Lea Wermelin (S) har netop lanceret et lovforslag om tvungen udskiftning af brændeovne fra før 2003 ved ejerskifte af boliger og fritidshuse. Et tiltag, som i sin tid blev fostret under VLAK-regeringen og som på sigt vil have effekt på det væsentligste, når vi drøfter luftforurening fra brændeovne: Nemlig at få de ældste og mest forurenende brændeovne taget ud af brug.

Det er samtidig et ganske vidtgående forslag. Men selv det er ikke nok til at tilfredsstille regeringens støttepartier. Enhedslisten foreslår tvungen skrotning af brændeovne ved ejerskifte – altså et forbud mod at etablere nye brændeovne, og sammen med SF går Enhedslisten også ind for forbud mod brændeovne i fjernvarmeområder. En tanke, som de radikale åbenbart vil se positivt på.

Venstre er enige i, at vi skal sætte ind for at bekæmpe luftforureningen. Men vi mener ikke, at forbud er vejen. I stedet bør vi satse på kloge virkemidler, baseret på frivillighed og med en klar tilskyndelse til at reducere antallet af gamle brændeovne.  Vi ser f.eks. gerne, at den nuværende skrotningspræmieordning fortsættes og udbygges. Indtil videre har den aktuelle ordning siden februar 2019 – altså på bare et år – bevirket, at cirka 15.000 gamle brændeovne fra før 1995 er taget ud af brug.  Skrotningspræmieordningen kan eksempelvis suppleres med en mere målrettet indsats for at instruere brændeovnsejerne om at fyre miljørigtigt i deres brændeovn. Det kan de gøre ved at bruge rent og tørt brænde, tænde rigtigt op – fra toppen – og sikre sig, at deres brændeovn og skorsten fungerer optimalt sammen. Alt dette kan den lokale skorstensfejermester bidrage med sammen med kommunen, der bør udnytte de kommunale værktøjer i lovgivningen mere målrettet.

Endelig skal vi huske proportionerne, inden vi jagter danskernes brændeovne i en tro på, at de er skyld i alle problemer:

Cirka 80 pct. af partiklerne i luften over Danmark kommer fra udlandet, mens cirka 10% stammer fra danske brændeovne. Det betyder, at partikelforureningen ikke reduceres i nævneværdig grad ved et forbud mod nye brændeovne. Og helt ærligt, så giver det ikke mening at forbyde nye brændeovne alt imens at det er fuldt lovligt at fyre videre i de gamle, der typisk forurener mange gange mere end nye brændeovne.

Behovet for regulering er til stede, ikke mindst i forhold til de mange, der oplever lokale gener fra brænderøg. Men der skal også være grænser for, hvor formynderisk vi politikere skal gå til værks.

I stedet for vidtrækkende forbud bør vi som politikere indtænke de andre muligheder, der er for at regulere brændeovnsområdet. Derudover bør vi, ligesom på andre områder, udnytte og stille krav om anvendelse af alle de teknologiske muligheder, der er til at forbedre brugen og reducere forureningen fra brændeovne.