Vores håndtering af coronakrisen har, indtil videre, været effektiv. Vi har fået knækket smittekurven så meget, at det nu er væsentligt og nødvendigt at snakke om en dansk strategi for genåbning af samfundet, til gavn for alle borgere. En vigtig del af sådan en strategi bør være en tilbagevenden til en overvejende normaliseret hverdag i sundhedsvæsenet.

Indtil nu har Magnus Heunicke og regeringen dog kun præsenteret en række mindre veldefinerede retningslinjer for en genåbning på sundhedsområdet. Vi i Venstre må slå en ting fast: Det er ikke tilstrækkeligt. Hvis ikke vi skal tabe behandlingsforløbene for de danske patienter på gulvet, så er der behov for en klart defineret genåbningsplan.

Det er helt utilstedeligt, hvis vores manglende indsats forhindrer patienter i at få den behandling, de har krav på. I Danmark har ikke vi fået færre borgere med andre alvorlige sygdomme, bare fordi coronavirussen har meldt sin ankomst.

Tværtimod har mange helt undladt at kontakte deres egen læge under krisen, så meget at Sundhedsministeren ved regeringens seneste pressemøde aktivt opfordrede folk til at gøre det.

I Venstre gik vil forhandlingerne om en genåbning af sundhedsvæsenet med en ambition om at få en klart defineret strategi på bordet, samt at få sikret de patientregeringer, som vi fik indført, da vi tidligere sad i regering.

Desværre måtte vi, under forhandlingerne med regeringen og de andre partier, indse, at regeringen stadig ikke har formået at fastlægge en plan for genåbningen af sundhedsvæsenet. Derfor gik forhandlingerne i hårdknude, og ansvaret for det er ingen andre end regeringens eget.

Venstres budskab er klart: Vi er på patienternes side. På grund af coronakrisen bliver mange borgere ikke behandlet for de lidelser, de døjer med. Det kan ikke hedde sig, at de skal påduttes unødig smerte, fordi regeringen ikke kan administrere at fremlægge en konkret plan for genåbningen af sundhedsvæsenet.

Når vi beder de svage om at være de stærke, så skal vi også gøre, hvad vi kan for at hjælpe de, der er udsatte. Og de mest udsatte i sundhedsvæsenet er, for nuværende, desværre patienterne.

Vi skal som politikere sørge for, at ingen danskere bliver efterladt til at lide under en sygdom, vi kunne have behandlet med den rette strategi. Vi kan ikke være andet bekendt i et velfærdssamfund som vores.