Debatindlæg, den 9. august De ledige skal i arbejde frem for at spilde tiden i udsigtsløse beskæftigelsestilbud, som mange oplever det i dag. Danmark bruger årligt 16 milliarder kroner på at få folk i arbejde. Det er mange penge, og meget tyder på, at de kan anvendes langt mere effektivt, end det er tilfældet i dag.

Derfor skal beskæftigelsesindsatsen reformeres. Vi skal fokusere benhårdt på at få de ledige i arbejde og anvende de værktøjer, der virker, frem for at sende arbejdsløse fra det ene formålsløse kursus til det andet.

Ved at sende de ledige i virksomhedsrettet aktivering vil vi styrke deres netværk og dermed forbedre deres muligheder for at finde et ordinært arbejde. Ekstrauddannelse skal forsat være en mulighed, men kun i det omfang, at undervisningen reelt styrker de lediges mulighed for at komme i beskæftigelse. Derfor ønsker vi bl.a. at afskaffe muligheden for de såkaldte seks ugers selvvalgte kurser, idet effekten af disse er begrænset i forhold til at komme i arbejde.

Desuden viser erfaringen, at private er gode til at få ledige i beskæftigelse. Derfor skal kommunerne have pligt til at indføre måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der skal varetages af private. Samtidig ønsker vi at reducere antallet af jobcentre fra de nuværende 94, så vi i stedet får større enheder med flere kompetencer og bedre mulighed for at styrke kvaliteten i rådgivningen til den enkelte ledige.

Samlet set skal reformen af beskæftigelsesindsatsen bidrage med halvanden milliard kroner i til næste år stigende til fire milliarder kroner i år 2020. De penge skal målrettet bruges til at nedbringe skatter og afgifter. Det vil styrke vores konkurrenceevne og dermed virksomhedernes mulighed for at skabe flere arbejdspladser herhjemme. Det er helt afgørende, hvis vi forsat skal have råd til skoler, hospitaler og omsorg for vores svageste om både 10, 20 og 30 år.