Putins Rusland rasler med sablerne. Det burde også give genlyd i Danmark for truslen er reel på mange områder. Ruslands annektering af Krim og involvering i borgerkrigen i det østlige Ukraine kan for de fleste danskere synes ubehagelig, men dog trods alt noget der foregår på afstand. Faren for at Putin nedkaster faldskærmssoldater over den jyske hede er til at overse. Det må imidlertid ikke få os til at tage let på truslen fra øst, tværtimod. Rusland skyer desværre ingen midler når det gælder om at presse sin politik igennem og intimidere dem som er uenige. De russiske efterretningstjenester bruger en kynisme som burde høre spionfilm til.

Ikke siden 1. verdenskrig er der blevet anvendt kemiske våben på europæisk jord. Det ændrede sig imidlertid med attentatforsøget i Salisbury i England. Angrebet kostede en intetanende mor livet. At et sådan angreb kunne foregå i en by som Salisbury der er mindre end Randers er chokerende, for det kunne ligeså godt være sket i Danmark. Nedskydningen af MH17 er et andet eksempel på at Ruslands aggressive udenrigspolitik let kan gå ud over helt tilfældige mennesker, der intet mellemværende har med Rusland.

Danske kampfly har flere gange været i luften for at afvise russiske kampfly på kanten af dansk luftrum. For fire år siden var et russisk spionfly ved at kollidere med et SAS fly, fordi det russiske fly ville undgå at blive set på radaren. Det er et alvorligt problem, at russisk militær udfordrer dansk suverænitet.

Nede på landjorden er dansk infrastruktur ofte udsat for angrebet fra russiske hackere. Vi er i dag meget afhængige af at vores IT-løsninger fungerer. Selv nedbrud i kortere tid kan sætte samfundet i stå. Tilmed kan hackerangreb true vores demokrati. På den baggrund har regeringen valgt ikke at gå videre med en digitalisering af vores valg. Det er ganske enkelt en for stor risiko, når vi ved at russiske hackere med tilknytning til myndighederne har stor interesse for netop valg.

Det er vigtigt, at vi ikke gør os afhængige af Rusland på vitale områder. En række europæiske lande er helt og aldeles afhængige af russisk gas. Eksporten af gas er vigtig for den russiske økonomi, men for Kreml er det langt vigtigere at bruge gaseksporten strategisk i forhold til at maksimere russisk indflydelse i Europa. Hvis Rusland udelukkende ønskede at fylde den slunkne statskasse op ved hjælp af energieksport, så var der ingen grund til bekymring, det er bare ikke tilfældet og derfor skal vi være meget kritiske overfor den russiske pipeline Nordstream II. Faktisk bør vi sige nej, vi bør derimod satse på at købe energi flere forskellige steder, i stedet for et uopsigeligt abonnement hos Putin.

Det er trist at Rusland har slået ind på tidligere tiders autoritære vej. Det er med til gøre Europa mere ustabilt. Først og fremmest for landets nabolande, men vi mærker det også her i Danmark. Vi skal ikke blot acceptere Ruslands rå magtpolitik for at få fred. Vi skal i stedet gå op imod den ved at have et troværdigt forsvar og være klar til at imødegå bl.a. hackerangreb. Hvis vi blot ligger os fladt ned, så bliver problemerne blot endnu større.