Pressemeddelelse: Michael Aastrup Jensen kalder Indenrigs- og Boligministeren i Folketingssalen i sag om Strandkroen i Fjellerup

Venstres Michael Aastrup Jensen trækker onsdag d.2 marts Indenrigs- og Boligminister Kaare Dybvad i Folketingssalen for at få en forklaring på, hvorfor ministeriet ikke vil give dispensation til at turiststedet ”Makrelfabrikken” kan opføres i Fjellerup

Byrådet i Norddjurs er enige om, at man ønsker at give tilladelsen, men ministeriet står i vejen, og derfor ønsker Venstres folketingsmedlem svar fra ministeren.

Den forfaldne strandkro i Fjellerup skal omdannes til turiststedet ”Makrelfabrikken”, med spisested og butikker, hvis det står til manden bag projektet Arne Niemann og Norddjurs Kommune. Projektet vil skabe liv og arbejdspladser i Fjellerup og derfor er flere politikere og borgere i området forundret over at Indenrigs- og Boligministeriet ikke ønsker at give en dispensation så nedrivningen kan gå i gang. En af dem er Venstres folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen.

Jeg er komplet uforståelig overfor svaret fra ministeren. Regeringen ønsker selv at der skal være udvikling i landdistrikterne, og så giver ministeriet afslag til et projekt der vil skabe udvikling, arbejdspladser og mere liv i vores del af Danmark. Derfor går jeg ind i sagen, og trækker ministeren i Folketingssalen. For det her kan ikke være rigtigt. Når byrådet ønsker projektet skal det ikke være en minister i København der stopper det” siger Michael Aastrup Jensen, medlem af Folketinget for Venstre.

 Norddjurs kommune har en dispensation til at bygge indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Strandkroen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorfor der gælder særlige regler for byggeri. Norddjurs kommune fik tilbage i 2015 en tilladelse til at der måtte dispenseres for reglerne, og det er den tilladelse som kommunen har opereret efter. Michael Aastrup Jensen er uforstående over ministerens svar, da kommunen ifølge ham allerede har mulighed for at give dispensation.

"Jeg forstår til fulde frustrationen i Norddjurs og vil gøre mit til at lægge pres på ministeren. Hvad er en dispensation egentlig værd, hvis man alligevel skal spørge ministeriet fra sag til sag. Det her er for mig at se en klokkeklar sag, hvor man i 2015 har givet Norddjurs Kommune en dispensation til at udvikle Fjellerup, og i den dispensation tolker jeg det klart sådan at projektet med den forladte Strandkro er omfattet. Den står og forfalder, hvilket ingen kan være tjent med, og da slet ikke Fjellerup” – Michael Aastrup Jensen, medlem af Folketinget for Venstre.

Recent responses