Politiske gæstebartendere under Randers Ugen

Michael Aastrup Jensen (V) og Malte Larsen (S) stiller begge op til folketinget, men under Randers Ugen stiller de også op som bartendere på ”Cafe 38”. Her vil de stå bag baren for at servere drinks og røverhistorier fra Christiansborg. Udover muligheden for at få slukket tørsten, så er der også tale om en alternativ afstemning mellem rød og blå blok. Michael Aastrup Jensen serverer blå drinks og Malte Larsen serverer røde drinks, og når aftenen er omme, vil det vise sig om det er blå eller rød blok som er mest populær i Randers.

”Indenfor et år skal vi til folketingsvalg og det er rigtig vigtigt, at Randers bliver så stærkt repræsenteret som overhovedet muligt. Derfor skal man stemme lokalt på en af de kandidater, der bor her i Randers. Det er utrolig vigtigt at begge blokke er repræsenteret på Christiansborg, det giver de bedste politiske muligheder” – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V)

 

”Jeg ser frem til en festlig aften, hvor der også bliver mulighed for at få en politisk snak. For mig er det vigtigt, at vi får gjort opmærksom på at man skal huske at stemme lokalt. Netop det at vi bor i Randers giver et fantastisk afsæt, for os der kæmper for Randers”. – udtaler Malte Larsen, folketingskandidat for Socialdemokratiet

 

Arrangementet finder sted lørdag d. 11. august kl. 19.00-21.00 på ”Cafe 38”, Brødregade 38 i Randers.

For yderligere kommentarer

Michael Aastrup Jensen, MF (V), tlf. 61624225

Tilmeld nyhedsbrev