Mandag aften deltog folketingskandidat Simon Ø. Simonsen (V) og det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V), i ”Mad og Holdninger” på Langå Kro, for at sætte fokus på udvikling i landsbyerne omkring Randers
Mødet er første skud på stammen, i en turne rundt i Randers Kommune, hvor de to politikere besøger en række mindre byer frem mod det næste folketingsvalg, for at sætte fokus på udvikling i landsbyerne. Selvom politik bliver lavet på Christiansborg, i byrådet og kommunerne, så mener de at politik i høj grad bliver udviklet i dialogen mellem borgere og politikere.
”Det er vigtigt, at vi husker at gode ideer, også opstår uden for de store byer. Derfor vil vi frem mod det næste folketingsvalg besøge en række mindre byer for sammen med de lokale at opdyrke nye ideer som kan være med til at sætte gang i udviklingen. Sammen med lokale ildsjæle kan vi være med til at sikre udvikling fremfor afvikling” udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V).
Arrangementet var åbent for alle der havde lyst til en bid aftensmad, og en god debat på Langå kro. Spørgsmålene handlede om alt fra Rusland til elektrificeringen af jernbanen i Langå.
”Jeg synes det var et rigtig vellykket arrangement. Vi fik mødt en masse spørgelystne borgere, og det var jo lige præcis det der var meningen. Næste gang skal vi forbi det Nordøstlige Randers, og der håber jeg på, at de lokale har lyst til at være med til en snak om udvikling set fra deres del af kommunen” udtaler Simon Ø. Simonsen, folketingskandidat (V).
De to politikere håber på, at kunne holde et arrangement hvert kvartal, så de kan nå hele vejen rundt om Randers og høre borgernes inputs.
For yderligere kommentarer
Michael Aastrup Jensen, MF (V), tlf. 61624225
Simon Ø. Simonsen, folketingskandidat (V), tlf. 40306583