Nyheder

  • Økonomisk sanktionering skal begrænse banderne

    Det er ikke kommunens ansvar at holde styr på de kriminelle unge, men i høj grad forældrenes eget ansvar. Mange forældre har ikke styr på deres egne børn. Derfor foreslår regeringen, at kommunerne oftere skal trække i de sociale ydelser hos de familier, hvor børnene har relation til bandemiljøet. På denne måde får forældrene en økonomisk tilskyndelse til at holde øje med, hvad deres børn laver i fritiden.

  • Flere får råd til en god og sikker bil

    Nu bliver det markant billigere at købe en familievenlig og sikker bil. Det er en kærkommen hjælp til de mange familier, der har behov for at have bil, hvor der både er plads til børn og bagage. Med omlægningen af bilafgifterne bliver de større familiebiler billigere. 

  • Færre asylansøgere betyder flere penge til udsatte kvinder

    Regeringen har strammet udlændingepolitikken 64 gange. Og den stramme og konsekvente udlændingepolitik virker. Færre asylansøgere kommer nu til Danmark. Det giver mulighed for, at bruge flere penge på udviklingsområdet. Derfor afsætter regeringen 315 mio. kr. til at styrke indsatsen for unge kvinders rettigheder i udviklingslandene. Det er en direkte konsekvens af, at Venstre ønsker, at vi skal hjælpe verdens fattige og udsatte i nærområderne fremfor nogle udvalgte få, der har betalt menneskesmuglere for at få dem til Europa og dermed Danmark. I Venstre vil vi gerne hjælpe verdens fattige og dem på flugt, men vi vil ikke understøtte menneskesmuglernes forretningsmodel. 

  • Det kan nu bedre betale sig at arbejde!

     

    Da vi i 2015 overtog regeringsansvaret, var det med visheden om, at Socialdemokratiets fejlslagne beskæftigelsespolitik havde medvirket til en markant stigning i kontanthjælpsmodtagere. Vi har nu, ved hjælp af en række tiltag, mindsket antallet af kontanthjælpsmodtagere. Venstre har en klar ambition, om at være partiet for dem der er i arbejde. Vi gik til valg på, at færre skulle forsørges af det offentlige, og det er vi nået langt med.