Nyheder

  • En mere tryg hverdag for fængselsbetjentene

    De danske fængselsbetjente udfører et prisværdigt stykke arbejde i forhold til at arbejde med de indsatte i fængslerne. Kriminalforsorgen er en betydningsfuld brik i spillet om at begrænse kriminaliteten i Danmark. Netop derfor er det vigtigt, at vi styrker kriminalforsorgen og dens muligheder for at have de bedst tænkelige redskaber til at udføre det rette stykke arbejde. 

  • Færre regler og mere frihed på beskæftigelsesområdet

    Regeljunglen på beskæftigelsesområdet er blevet for vild og ukontrolleret. Både de ledige, jobcentrene og virksomhederne har i længere tid været ved at fare vild i den store jungle af besværlige og ulogiske regler. Beskæftigelseslovgivningen er én de mest omfattende lovgivninger vi har i Danmark, den fylder mere end 1000 sider. Siden 2003, hvor lovgivningen om aktiv beskæftigelse kom til, er der blevet lavet 60 lovændringer. De har alle sammen været nødvendige i forbindelse med implementeringen af politiske aftaler og reformer, men samtidig har de alle været et bidrag til regelforvirringen. 

  • Regeringen styrker erhvervsuddannelserne

    Der er brug for flere håndværkere, og unge der vil specialisere sig indenfor et erhverv. Der er behov for unge der uddanner sig til tømrer, industritekniker, ingeniører og murer. Vi skal prioritere erhvervsuddannelserne. Derfor afsætter regeringen 150 mio. kr. til erhvervsuddannelserne i 2018. 

  • Lokalt byrådsmedlem inddrager Folketinget i sagen om lukning af viadukten i Langå

    I forbindelse med at jernbanen skal elektrificeres planlægger Banedanmark at lukke viadukten i Langå i 6-8 måneder. Det vil have meget store konsekvenser for indbyggerne i Langå, eftersom viadukten er eneste overgang i et meget stort område.