Nyheder

  • Vi skal hjælpe ’generation corona’ ellers taber vi dem

    Mange danske børn har grundet corona-nedlukningen alt for længe været isoleret derhjemme bag skærmen til onlineundervisning. Det giver mistrivsel og manglende faglig udvikling. Flere undersøgelser peger på, at børn og unge i ’generation corona’ i højere grad er ramt af ensomhed, selvskade og depressive tanker. Det er en dybt alvorlig situation. For skolen er ikke bare stedet, børn og unge kommer for at blive undervist. Det er også der, social intelligens og personlig udvikling sker.

  • Statsborgerskabet skal ikke gælde for dem, der ikke vil Danmark

    Står religionen over dansk lov og må din datter selv bestemme, hvem hun vil have som kæreste. Det er to af de i alt fem spørgsmål, vi foreslår som en del af tildelingen af et dansk statsborgerskab. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt at dansk lov kommer før sin religion deler man ikke en af de mest grundlæggende værdier i Danmark. Statsborgerskabet er ikke noget man skal have per definition, sådan som andre partier mere eller mindre har hævdet gennem tiden. Statsborgerskabet er noget af det allerhelligste, vi som land kan tilbyde dem der vil os, vores værdier og vores samfundsindretning.

  • Kompensation af minkavlerne handler om retfærdighed

    I november gav regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen en ulovlig ordre til alle landets minkavlere om at slå deres besætninger ned. Den ordre bliver nu undersøgt af et granskningsudvalg, og det sidste punktum er endnu ikke sat i den sag. Venstre ville ikke være med til at slå et helt erhverv ihjel. Men vi vil gerne være med til at sikre en ordentlig kompensation til avlerne.

  • Dialog på ældreområdet skal skabe mere tryghed og omsorg

    Offentliggørelsen af TV2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ sidste sommer skabte stor forargelse blandt borgere og politikere. Den socialdemokratiske formand for omsorgsudvalget i Randers Kommune, Fatma Cetinkaya, hævder, at der er behov for flere hænder for at kunne tackle problemerne. Dokumentaren viser dog, at der var nok personale til stede. Optagelser tegner derimod et billede af omfattende omsorgssvigt fra dele af personalet.