Nyheder

  • Pressemeddelelse: Randers står over for nedlukning af uddannelser i regeringens udspil

    Regeringen glemmer igen Randers i et af deres store udspil, lyder det fra Venstres lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen. Han roser regeringen for at ville udflytte flere studiepladser og kalder det klassisk Venstre politik, men er forbløffet over at regeringen igen forbigår Randers i et af deres store udspil for Danmark. Han advarer samtidig om at finansieringen af udspillet kan få store konsekvenser for udbuddet af engelsksprogede uddannelser i Randers.

  • Pressemeddelelse: ”Venstre vil noget helt andet og mere offensivt for Randers end Socialdemokratiet”.

    Sådan lyder det fra Venstres lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen på dagen, hvor Venstre, som det første parti efter regeringen, fremlægger et fuldfinansieret udspil til infrastrukturaftale. Han har de sidste måneder taget initiativ til en række møder på tværs af partierne og arbejdet målrettet for at Randers også skulle tilgodeses i en infrastrukturaftale:

    ”Som alle nu kan se i Venstres udspil vil vi noget helt andet og mere offensivt for Randers end Socialdemokratiet og med vores udspil er det sat i sten, at Venstre går til forhandlingerne med ønsket om tre spor til Randers. Det er altså ikke Venstre som borgmesteren skal forsøge at overbevise, men sin partifæller i Socialdemokratiet. Den opgave forventer jeg han løfter og så har jeg en klar forventning om at borgmesteren tager imod de velvillige toner fra Venstre og hanker op i sin egen regering ift. at tilgodese Randers.” – Michael Aastrup Jensen.

     

     

  • Strammere krav og danske værdier skal være bærende i tildeling af dansk statsborgerskab

    Det danske statsborgerskab er noget helt særligt og et kæmpe privilegium. For mig har det gennem flere år været en klar ambition at få strammet kravene for tildeling af statsborgerskabet. Med aftalen sikrer vi bl.a., at kriminelle udlændinge fremover ikke kan søge om dansk statsborgerskab. Vi strammer også skruen for dem, der har begået socialt bedrageri. Fremover vil der være langt mere fokus på danske værdier bl.a. med en indfødsretsprøve, som vil rumme spørgsmål om grundlæggende, danske værdier som ligestilling og ytringsfrihed. Det er basale og fair krav at stille til danske statsborgere.

  • Venstre vil styrke landdistrikterne

    En sund økonomi og en god balance i Danmark er forudsætningen for, at vi også i fremtiden har et Danmark med udvikling i alle landsdele. Derfor foreslår Venstre at der nedsættes et nationalt genstartsteam til landdistrikterne. Vi skal sikre gode vilkår for både byer, landdistrikter og øer. Hvis vi ønsker et Danmark i bedre balancen end det er tilfældet i dag, er det afgørende at vi får sat fokus og retning på udviklingen i vores landdistrikter.