Vi skal ikke tolerere at imamer udøver social kontrol over danske borgere. Det er ganske enkelt uacceptabelt i et moderne samfund som det danske!

Som en del af regeringens udspil til politiforlig vil man spare på de midler som uddannelsesinstitutionerne har til markedsføring. Problemet med at spare her er dog bredere end socialdemokratiet forestiller sig. For det først vil en besparelse på markedsføringsudgifterne forringe de østjyske uddannelser i Randers, Horsens, Hadsten, Grenå og mange andre steders mulighed for at tiltrække kvalificerede og dygtige studerende fra hele landet. Det siger sig selv, at man ved at skære 150 mio. kroner i markedsføringsudgifterne forringer provinsbyernes muligheder for at tiltrække flere studerende. Det er underligt at socialdemokratiets politik er at skævvride Danmark, og forringe de jyske uddannelsesinstitutioners mulighed for at gøre opmærksomme på sig selv. Det er afgørende for en lang række byer i Østjylland, at man har stærke og gode uddannelser som kan fastholde de unge og vise, at der også er en fremtid for dem her.  

For det andet dækker ”markedsføringsudgifter” også over udgifter til helt almindelig drift af information til studerende og elever, vedligeholdelse af hjemmesider og anden nødvendig drift, som skal fungere på en moderne uddannelsesinstitution. Derfor undrer det mig meget at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på mit spørgsmål om besparelserne forklarer, at regeringen lægger vægt på uddannelserne skal levere undervisning af høj kvalitet, men samtidig ikke har øje for at besparelserne dækker over helt almindelig drift. Det siger sig selv at uddannelserne er nødt til at opretholde helt almindelig og nødvendig drift, og at pengene dermed kun kan komme fra besparelser på undervisningen. Det er åbenbart god socialdemokratisk politik at bespare på uddannelserne.

Vi er nødt til at få fokus på de mange gode uddannelser der er i Østjylland og særligt i mange af de større provinsbyer. Besparelserne på markedsføringsudgifter er skævvridende for uddannelsesinstitutionernes mulighed for at tiltrække dygtige studerende, og fortælle om de mange gode tilbud man har i byer som Randers, Horsens, Grenå og Hadsten.

Et totalt fravær af samfundssind er hvad der præger visse gruppers adfærd under den fortsatte coronapandemi. Ved begravelsen af en 22 årig mand i Aarhus, dukkede der for nyligt langt over 200 mennesker op til en begravelse, alt i mens politiet så på uden at gribe ind. Det siger sig selv, at når politiet er nødt til at få en imam til at opfordre til at overholde retningslinjerne så er noget helt galt. Når forsamlingen heller ikke vil følge politiets anvisninger, så er grænsen simpelthen nået.  Hvis ikke de pågældende grupper forstår vigtigheden af at holde afstand og indordne sig under retningslinjerne, må vi lave de fornødne foranstaltninger der sikre at retningslinjerne overholdes.

Politiet har min fulde opbakning til at gribe ind, hvis og når forsamlingsforbuddet ikke overholdes uanset lejligheden. Det er uacceptabelt og en adfærd der på ingen måde kan eller skal accepteres. Når langt de fleste danskere kan sagtens finde ud af at overholde simple retningslinjer, så kan det ikke være rigtig at grupper i dele af Danmark, uden videre kan bryde retningslinjerne uden konsekvens. Det er en fuldkommen urimelig adfærd og det skal vi ikke finde os i.

Når man med fuldt overlæg vælger at bryde de regler, der er opstillet for at stoppe en pandemisk virus i at udvikle sig yderligere, udviser man total ligegyldighed over for sine medborgere. Derfor er det vigtigt at politiet sætter ind overfor den slags handlinger. Særligt når politiet på forhånd er blevet informeret om begravelsen og muligheden for rigtig mange deltagende. På den baggrund mener jeg, at politiet skal have yderligere mulighed for at sætte ind når forsamlingsforbuddet brydes. Det kunne eksempelvis være betjente i civil, der i stort antal er til stede og kan gribe ind og sikre at forsamlingsforbuddet opretholdes. En ting er dog sikkert. Vi skal ikke finde os i den urimelig adfærd visse grupper udviser.

Pressemeddelelse: Stor tilfredshed omkring nyt samarbejde mellem DAKA og Teknologisk Institut

DAKA har i samarbejde med Teknologisk Institut indledt et nyt projekt, der skal bidrage til at formindske lugtgenerne fra deres anlæg mellem Romalt og Assentoft. Det lokale folketingsmedlem fra Venstre, Michael Aastrup Jensen, opfordrede i foråret DAKA til at undersøge mulighederne for at anvende en elektronisk næse til at spore og bestemme lugt. Elektroniske næser er ikke noget nyt, og DAKA har tidligere medvirket i forsøg, men indtil videre uden at finde en effektiv løsning. Nu gør DAKA endnu et forsøg og har derfor indledt et forskningsprojekt med Teknologisk Institut for at se på mulighederne. Dermed sætter DAKA yderligere skub på deres arbejde med at formindske lugtgenerne for borgerne i Assentoft og Romalt.

Michael Aastrup Jensen hilser DAKAs nye samarbejde med Teknologisk Institut varmt velkommen, og siger:

”Alle tiltag der kan minimere lugtgenerne fra DAKA er gode tiltag. Derfor hilser jeg naturligvis det nye samarbejde varmt velkommen. Der findes nye teknologier der kan formindske lugtgenerne, og dem skal vi naturligvis afprøve, og netop derfor har jeg tidligere talt kraftigt for at afprøve en ”elektroniske næse”. Derfor er det med stor glæde, at DAKA i samarbejde med Teknologisk Institut nu gør endnu et forsøg.”

I juni måned annoncerede DAKA, at der i påsken 2021 vil blive installeret et nyt og bedre luftforbrændingsanlæg til 15 mio. kr., og de ovenstående tiltag indgår sammen med dette initiativ i rækken af tiltag til forbedringer på fabrikken.

Michael Aastrup ser med stor tilfredshed på den seneste udvikling omkring lugtgenerne fra DAKA, og glæder sig til det nye anlæg og de nye initiativer er implementeret.

”Jeg tror jeg taler på mange i Assentofts vegne, når jeg siger, jeg glæder mig til det nye anlæg kommer på plads. De nye tiltag og den nye investering DAKA har foretaget er rigtig godt nyt for hele området, da rigtig mange har været plaget af lugtgener igennem længere tid” udtaler Michael Aastrup Jensen.

I årevis har naboerne været generet af Dakas anlæg i Assentoft. Det lokale folketingsmedlem har rejst sagen over for miljøministeren og været i dialog med landbrugets organisationer om problemet.

På dagens gruppemøde i Venstres folketingsgruppe blev Michael Aastrup Jensen genvalgt som udenrigsordfører. Det skete i forbindelse med den rokade, som blev udløst af, at partiformand Jakob Ellemann Jensen besluttede at stoppe som gruppeformand og samtidige ønskede at sætte sit eget hold. Posten er en af de mest centrale ordførerområder, så derfor er det lokale folketingsmedlem glad for ledelsens tillid og opbakning. Udover posten som udenrigsordfører blev Michael Aastrup Jensen også genvalgt til den indflydelsesrige post som næstformand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Det er farligt at rejse til næsten alle lande i verden, ifølge Udenrigsministeriet. Med undtagelse af rejser til Tyskland, Norge og Island, så rådes danskerne til at blive hjemme.

Det er vigtigt, at vi kan regne med de vejledninger som Udenrigsministeriet udstikker. De skal være troværdige og bygge på faglighed, ellers så mister de deres værdi. Det er desværre tilfældet med de gældende vejledninger, hvor danskerne også frarådes at rejse til lande, som har lavere smittetryk end Danmark. Det er ikke begrundet i faglighed, og er alene en politisk beslutning.

En undersøgelse fra Rockwool-fonden har slået det fast, som Venstre i mange år har vidst: Integrationsydelsen virker. Da vi indførte den i sin tid, gjorde vi det med den meget simple ambition, at så mange indvandrere som muligt skulle arbejde efter ankomst til Danmark.

Tirsdag faldt udligningsaftalen mellem Venstre og regeringen endelig på plads. Resultatet blev milevidt bedre end det, som regeringen havde lagt op til. Grunden til det er simpel: Jeg selv og Venstre bed os fast i forhandlingsbordet og insisterede på, at hverken hensyn til Kronjylland og Djursland eller danskernes økonomiske sikkerhed skulle forbigås.

Vores håndtering af coronakrisen har, indtil videre, været effektiv. Vi har fået knækket smittekurven så meget, at det nu er væsentligt og nødvendigt at snakke om en dansk strategi for genåbning af samfundet, til gavn for alle borgere. En vigtig del af sådan en strategi bør være en tilbagevenden til en overvejende normaliseret hverdag i sundhedsvæsenet.