Sygehuse, daginstitutioner og folkeskoler har det til fælles, at de hver dag leverer kernevelfærd til danskerne. Den slags velfærd, som skaber tryghed, når det ser sværest ud, og den slags velfærd, som får hjulene til at løbe rundt i alle afkroge af Danmark. Intet er vigtigere end kernevelfærd – derfor har styrket kernevelfærd været et af Venstres pejlemærker siden vi overtog regeringsmagten i 2015.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Det har Venstre haft som målsætning siden vi overtog regeringsansvaret i 2015. Det er ikke bare snak, der er i den grad sket en forandring til det bedre.

Persondataforordningen, eller GDPR, som den også hedder, går i luften den 25. maj 2018. Når du vælger at bestille mit nyhedsbrev, oplyser du nogle informationer om dig selv. Nogle af disse oplysninger falder ind under begrebet persondata. Det betyder blandt andet at du altid kan få oplyst, hvilke oplysninger jeg har om dig.

Du kan selvfølgelig være helt sikker på, at jeg behandler dine data sikkert – og som hidtil har du selvfølgelig mulighed for at afmelde din tilmelding til nyhedsbreve ved at anvende linket, som du finder i bunden af alle e-mails. Hvis du alligevel ønsker at afmelde din tilmelding til mine nyhedsbreve, så du fremover IKKE modtager mine nyhedsbreve, så kan du trykke her.

Ghettoområder, som eksempelvis Gellerupparken i Aarhus, er en af de mørke pletter på Danmarkskortet. En stor del af områdets beboere står permanent udenfor arbejdsmarkedet, og mange beboere i området blander sig ikke med resten af samfundet. Her gælder der egne værdier og normer, som ofte udspringer af den radikale form for islam, som bliver prædiket i for eksempel Grimhøj moskeen.

Venstres lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen bragte i dag spørgsmålet om elektrificeringen igennem Langå, Laurbjerg og Hadsten op på Venstres gruppemøde. Mange borgere i de tre berørte byer har nemlig taget henvendelse til Michael Aastrup Jensen og Lars Søgaard, da de med transportministeriets udkast vil kunne se frem til voldsomme trafikale opsplitninger af de tre byer.

Af Michael Aastrup Jensen, MF (V) 

Vi ser alle helst, at vores ældre bliver behandlet med værdighed og, at de er glade og tilfredse uanset om de bor på plejehjem eller får hjælp af hjemmehjælpen, hvis dette er vilkårene på grund af deres alderdom. Med Finansloven for 2018 sikrer vi en værdig ældrepleje. Der bliver nu fokuseret ekstra på området, så det gøres muligt med en bedre bemanding i hjemmeplejen, på plejecentrene og på plejehjemmene. 

Af Michael Aastrup Jensen, MF (V) og Christian Brøns, medlem af Randers Byråd (V)

Med aftalen omkring finansloven for næste år bliver der afsat en national pulje på 50 mio. kr. til støjbekæmpelse langs eksisterende statsveje. Det kan komme de mange støjplagede borgere i Randers til gode. Det er glædeligt at puljen åbner op for at der nu kan blive gjort noget effektivt ved støjproblemerne langs E45. Det er noget vi har kæmpet for i lang tid, både i byrådet og på Christiansborg. 

Af Michael Aastrup Jensen, MF (V) og Lars Søgaard, byrådsmedlem, formand for Landdistriktsudvalget (V). 

Vi er dybt forundret over, at Banedanmark er klar til at skære flere byer i det østjyske over i to i forbindelse med elektrificeringen af jernbanen, herunder Langå. Det er netop derfor, at vi har bragt spørgsmålet op overfor transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Aastrup jubler over at E45 VVM nu vil omfatte Aarhus til Randers

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti netop indgået en aftale omkring finansloven for næste år. I den forbindelse er der afsat midler til at få VVM-undersøgt en udvidelse af E45 hele vejen fra Vejle til Randers. Det er en klar forbedring fra det første udkast til finanslov, hvor VVM-undersøgelsen ikke inddrog det sidste stykke motorvej fra Aarhus Nord til Randers. 

De danske fængselsbetjente udfører et prisværdigt stykke arbejde i forhold til at arbejde med de indsatte i fængslerne. Kriminalforsorgen er en betydningsfuld brik i spillet om at begrænse kriminaliteten i Danmark. Netop derfor er det vigtigt, at vi styrker kriminalforsorgen og dens muligheder for at have de bedst tænkelige redskaber til at udføre det rette stykke arbejde. 

Regeljunglen på beskæftigelsesområdet er blevet for vild og ukontrolleret. Både de ledige, jobcentrene og virksomhederne har i længere tid været ved at fare vild i den store jungle af besværlige og ulogiske regler. Beskæftigelseslovgivningen er én de mest omfattende lovgivninger vi har i Danmark, den fylder mere end 1000 sider. Siden 2003, hvor lovgivningen om aktiv beskæftigelse kom til, er der blevet lavet 60 lovændringer. De har alle sammen været nødvendige i forbindelse med implementeringen af politiske aftaler og reformer, men samtidig har de alle været et bidrag til regelforvirringen. 

Realkreditsystemet er en af hjørnestenene i dansk økonomi. Det er afgørende for danske boligejere og virksomheder, at der er god mulighed for at optage billige og solide realkreditlån. Siden finanskrisen har realkreditinstitutterne haft behov for at polstre sig, så de fortsat kan låne penge ud til lave renter. Derfor har mange danskere oplevet trælse gebyrer og stigninger i bidragssatserne.

I agroindustrien, som producerer maskiner til landbruget, lyder det nu fra hver fjerde virksomhed at de mangler medarbejdere. For et år siden var det kun hver tiende virksomhed der søgte forgæves efter arbejdskraft. Det er jo sådan set en positiv nyhed. Det viser, at det går bedre med dansk økonomi og at væksten også foregår uden for de store byer. 

Terroren skaber frygt over hele Europa, og sommeren har desværre været præget af det ene blodige angreb efter det andet. De fleste af os har nok tænkt det samme: Hvornår rammer det Danmark? Det er en frygtelig tanke, og helt ubærligt hvis vores trygge samfund på den måde skulle blive ramt af kujonagtige terroristers værk.

Den eneste måde at undgå det på er ved at være godt forberedt.

Terroren skaber frygt over hele Europa, og sommeren har desværre været præget af det ene blodige angreb efter det andet. De fleste af os har nok tænkt det samme: Hvornår rammer det Danmark? Det er en frygtelig tanke, og helt ubærligt hvis vores trygge samfund på den måde skulle blive ramt af kujonagtige terroristers værk.

Den eneste måde at undgå det på er ved at være godt forberedt. Som politikere er vores vigtigste opgave at passe godt på Danmark. Derfor vil Venstre og regeringen foretage en markant styrkelse af vores politi, efterretningstjeneste og forsvaret. Det skal ske ved at afsætte et milliardbeløb til styrkelse af Danmarks sikkerhed i forbindelse med 2025-planen. Det er nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være et af verdens mest trygge lande.

Samtidig er det afgørende, at vi kan yde et væsentlige bidrag til at imødegå og bekæmpe terroristernes arnesteder i f.eks. Mellemøsten. Det kan vi kun gøre, hvis vi har et stærkt og omstillingsparat forsvar, der kan løse alle typer opgaver. Vi skal være klar til at bidrage, men det kan vi kun hvis forsvaret har de nødvendige midler. Efter Den Kolde Krigs ophør har vi i årevis mere end indløst fredsdividenden. Det kan vi ikke blive ved med, hvis vores forsvar skal være andet end ren symbolik. Den megen uro i verden kræver, at vi på ny investerer i vores forsvar.

Endelig må vi også se i øjnene, at vores fredelige del af verden i stigende grad trues af Putins Rusland. I første omgang er det Ruslands nabolande, det står for tur, hvis de ikke makker ret. Det ændrer dog ikke ved, at den ustabilitet som Ruslands aggressive adfærd medfører kalder på et militært svar. Vi kan ikke blot se til, alt i mens NATO-lande i Baltikum trues og intimideres den ene gang efter den anden.

Putin har ikke meget andet end hånlatter til overs for dialog og løftede pegefingre, hvorfor vi i stedet er nødt til at vise, at også et lille land som Danmark er klar til at forsvare sig selv og vores allierede i NATO.

Fred og sikkerhed er et fælles gode, og her er Danmark nødt til at yde vores bidrag. 

Denne sommer har desværre været præget af en række blodige terrorangreb rundt om i Europa, der har kostet mange uskyldige mennesker livet. Kujonagtige angreb har øget utrygheden overalt i Vesteuropa. Angrebene understreger, at terrortruslen er alvorlig, og at Danmark også kan blive ramt. Regeringen har derfor styrket indsatsen mod terrorisme betragteligt i det første år efter valget.

Det er trist, at et flertal af Folketingets partier ikke ønsker at lade byrådet her i Randers selv bestemme om Bilka skal til byen. Venstre har kæmpet for at give kommunerne mest mulig frihed til selv at kunne bestemme udviklingen og udnytte lokalkendskabet. Det er essensen i det kommunale selvstyre, for i Venstre ønsker vi ikke at den lokale udvikling skal dikteres ved hjælp af firkantede regler og fjerne emsige bureaukrater. Det skal være lokalt man træffer beslutninger om placering af supermarkeder og hvor store disse må være. Desværre er der ikke noget flertal for det, derfor er det ikke muligt at Bilka kan komme til Randers. Det er ærgerligt, at landets sjettestørste by ikke kan få en Bilka. Det betyder, at folk der ønsker at handle i en Bilka fortsat vil tage til Tilst ved Aarhus eller til Viborg for dette. Dermed mister Randers mange arbejdspladser.   

Landdistriktsudvalgsformand, Lars Søgaard, havde mandag inviteret det lokale folketingsmedlem, Michael Aastrup Jensen, og Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, forbi Cold Hand Winery ved Læsten.

Socialdemokraterne har i dag meddelt, at partiet siger nej til at flytte DIIS fra København til Aarhus. Det er en trist dag for Aarhus, der på den måde går glip af en kæmpe mulighed for at styrke forskningsmiljøet i byen. Udflytningen ville have betydet, at forskningsinstitutionens 88 arbejdspladser ville være rykket fra hovedstaden og til Aarhus.

Borgerkrigen i Syrien har nu varet i fem år og har resulteret i hundredtusindvis af dræbte og at millioner er på flugt. Eftervirkningerne af krigen mærker vi også i Danmark, hvor der er pres på vores grænser og hvor terrortruslen er skærpet på grund af Islamisk Stats kapacitet til også at foretage angreb i Europa.