Møde med sundhedsministeren understregede Randers betydning i fremtidens sundhedsvæsen

 

Onsdag aften havde Venstre i Randers inviteret sundhedsminister Ellen Trane Nørby til byen for at svare på spørgsmål om regeringens planer om bl.a. at nedlægge regioner og give mere ansvar til kommunerne på sundhedsområdet

“Vi tror på, at de 21 sundhedsfælleskaber vil skabe nære og lokale sundhedstilbud, hvor patienten er i centrum. Derfor er jeg også glad for at være inviteret her til Randers, som jo i regeringens plan skal være centrum for et af de 21 sundhedsfælleskaber. Jeg tror det er med til at øge trygheden for patienten, både i by og på land” – udtaler sundhedsminister Ellen Trane Nørby

 

Mødet satte en tyk streg under, at regeringens plan fremtidssikrer sygehuset i Randers og dets akutfunktion. Det er gode nyheder for Randers, eftersom sygehuset flere gange har lidt under de nedskæringer der er blevet besluttet i Region Midtjylland. Bevarelse af det lokale sygehus er noget som har optaget det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen meget:


Jeg er rigtig glad for, at Ellen har sat tid af i sit stramme program, for at besøge os her i byen. Det er nemlig rigtig vigtigt at der kommer fokus på det sundhedstilbud vi har her i Randers og som gerne skal være centrum for Kronjylland og Djursland i fremtiden. Vi møder alle sammen sundhedsvæsnet flere gange gennem livet, fra vugge til grav, og derfor mener jeg, at det er fuldstændig essentielt, at vi kan tilbyde den tryghed til patienten. Også her i Randers” – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V)

 

Det er regeringens plan at kommunerne fremover skal løse flere opgaver på sundhedsområdet for på den måde at skabe større nærheden i behandlingen. Den opgave ser formanden for Sundheds- og kulturudvalget i Randers Byråd Louise Høeg (V) positivt på:

“Jeg synes det er en rigtig god idé, at vi som kommuner får et større ansvar for det sundhedstilbud vi kan give vores borgere. Vi har i forvejen ansvaret for meget af velfærden, og der tror jeg at vi som lokale kan være med til, at øge nærheden og kvaliteten i sundhedsvæsnet, fordi vi i forvejen kender vores borgere og deres behov” – udtaler Louise Høeg, medlem af Randers Byråd, formand for Sundheds- og kulturudvalget (V)

 

For yderligere kommentarer

 

Michael Aastrup Jensen, MF (V), tlf. 61624225

 

Billedet må frit benyttes.

 

Tilmeld nyhedsbrev