Vi skal ikke tolerere at imamer udøver social kontrol over danske borgere. Det er ganske enkelt uacceptabelt i et moderne samfund som det danske!
Forestil dig, at du gerne ville skilles fra din mand, men før du kan gå videre med din beslutning, skal du have den lokale præsts velsignelse. Du er måske ikke superreligiøs, men det kan ikke lade sig gøre, før du har præstens ord. Præstens ord er meget vigtigt, fordi det i sidste ende er ham og ikke dig, der beslutter, om du kan blive skilt. Samtidig opfordrer præsten meget kraftigt til, at du stemmer på bestemte politikere, og han rundsender løbende sms’er til børn og unge i dit lokalområde.
Det er også præsten, der løser konflikter i dit lokale område, og skulle der være uenighed, kommer biskoppen og beslutter, hvordan det skal være. Sådan var det måske i Danmark for flere hundrede år siden, men sådan er det fortsat i visse boligområder i det vestlige Aarhus. Her er det dog ikke præsten, men imamerne og ældreråd, der beslutter, om du kan blive skilt, hvem du skal stemme på, og hvem der har ret i en konflikt. Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt i en retsstat som den danske. Her er alle lige for loven, og de rettigheder, vi har som borgere, skal ikke tilsidesættes af religiøse råd, imamer eller løses uden om vores domstole.
Desværre har vi flere eksempler på, at det både i Gellerup, Vollsmose og andre steder i landet er mere udbredt, og det skal vi have gjort noget ved. Vi skal ikke acceptere, at andre agerer myndighed og tilsidesætter lov og regler. I en stor undersøgelse fra Vive konkluderes det, at der i Danmark har været to religiøse råd, hvor imamer bl.a. har besluttet, om kvinder kunne blive skilt fra deres mænd. Men der er højst sandsynligt langt flere råd, og det er en glidebane, hvor parallelsamfundene vinder fodfæste og lukker sig ude fra det øvrige danske samfunds normer og regler. Unge kvinder, der udsættes for social kontrol, oplever at have markant mindre frihed sammenlignet med andre unge. Og unge kvinder oplever ikke at måtte have venner af det modsatte køn, ligesom de kun har begrænset indflydelse på, hvem de vil være kæreste eller giftes med.
Konkret er der eksempler på, at imamer og andre religiøse autoriteter nægter kvinder skilsmisse. I det vestlige Aarhus kontrollerer et ældreråd og familier borgerne, og i Korsør har en imam mæglet mellem to rivaliserende familier. Samtidig kræver imamerne penge for at godkende skilsmisser og belærer forældre om, hvordan de skal opdrage deres børn.
I Danmark skal vi ikke tolerere, at religiøse lærde begrænser individets frihed og sætter rammerne for familielivet eller overtager domstolenes arbejde. Derfor foreslår Venstre nu at slå hårdere ned på social kontrol. Konkret vil vi have skrevet social kontrol ind i straffeloven, så det bliver helt tydeligt for alle, at Danmark er et sted, hvor vi kæmper for ligestillingen, og hvor vi bekæmper social kontrol og forældede idealer om kvinders rolle i samfundet. I Venstre vil vi ikke acceptere, at der er miljøer i Danmark, hvor ligestillingen reelt er sat helt ud af spil. Hvor mænd mener, at de er mere værd end kvinder. Hvor ægtemænd, fædre og brødre kontrollerer kvinders og pigers tilværelse, så de bliver umyndiggjort og frataget deres frihed.
En kriminalisering af social kontrol kan selvfølgelig ikke stå alene. Der er også brug for bl.a. forebyggende tiltag og initiativer, som sikrer, at der bliver taget hånd om de kvinder, der har brug for hjælp. I oktober 2016 fremlagde Venstre-regeringen en handlingsplan vedrørende forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Med handlingsplanen blev der fremlagt 14 indsatser, som skulle sikre bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Derfor tog vi en række initiativer, da vi sad i regering, ligesom vi har andre forslag, der skal sikre, at flere ikkevestlige indvandrerkvinder kan blive en del af fællesskabet.