Regeringens håndtering af aflivningen af de danske mink er den støre demokratiske krise i nyere dansk historie. Regeringen har med deres håndtering af aflivningen af de danske mink brudt grundloven. Det står klart og det har regeringen selv indrømmet. For ser man udover det sundhedsfaglige i sagen, er der trukket så dybe sår i det danske demokrati at tilliden til regeringen er på et meget lavt niveau.

Når man skal lave så vidtgående indgreb, som en aflivning af raske mink uden for zoner med smittede mink indebærer, er det nødvendigt at have lovmæssig dækning for det. Sådan er demokratiet i Danmark. På samme måde som en minister ikke kan få annulleret en fartbøde, ved efterfølgende at vedtage en lov der fritager vedkommende for straf. Når man bryder loven, kan man ikke rette skaden op igen, ved at vedtage lovgivning bagudrettet.

Regeringen har iværksat beslutningen om at aflive raske mink, uden de har haft folketingets godkendelse, enten gennem en eksisterende lov eller ved at få vedtaget en lov. Retten til privat ejendom ophæves i det øjeblik regeringen uden lovhjemmel beordre avlerne til at aflive raske mink. Samtidig har politi og forsvar opfordret avlerne til at aflives deres mink. Dermed har regeringen bedt myndighederne om at opfordre til en ulovlig handling.

I Venstre er vi med på at folkesundheden er vigtig i en pandemisk situation. Men det er overholdelsen af landets grundlov naturligvis også. Vi har ikke lagt stemmer til at aflive raske mink, og vi har heller ikke haft et ønske om at blåstemple regeringens brud på grundloven. Vi har holdt på at man først skulle have en aftale om en rimelig kompensation til avlerne på plads, før man kunne vedtage lovgivning der gav ret til at aflive raske mink. Men selve aflivningen af raske minke, skulle naturligvis ikke kunne ske før de to ting var på plads.