Den er god nok. Med de 31 skatte- og afgiftsstigninger svarende til 12 mia.kroner, har Mette Frederiksens socialdemokratiske regeringen igen fået Danmark placeret øverst på podiet over de mest beskattede lande i verden. For mig er det en gåde, at regeringen ikke ønsker at indgå forlig uden at hæve skatter og afgifter.

I det netop indgåede politiforlig er der eksempelvis stigninger i afgiften for teori- og køreprøver på knap 60%, så det nu koster 1000 kroner. Det rammer de unge der har sparet sammen til et kørekort, ekstra hårdt, såvel som alle andre der har brug for en bil. Nu vi er ved biler, så har regeringen med støttepartierne valgt at lade bilerne stige i afgift. En helt almindelige familiebil, som er en nødvendighed for mange danskere bliver nu dyrere i indkøb, og samtidig lader regeringen de årlige afgifter stige for alle bilejere.

I begge tilfælde har Venstre valgt at stå uden for en aftale. Det er der grundlæggende én årsag til. Vi mener ikke det må blive dyrere at være dansker. Venstres skattestop er en fast hjørnesten i vores politik. Når man ønsker flere betjente eller en grøn omstilling af bilparken må det ske med det økonomiske råderum, som vi i fællesskab har været med til at oparbejde i statskassen. Når fællesskabet får gavn af flere betjente og flere grønne biler, må det også være den fælles kasse der skal betale. Når danskerne samtidig er det mest beskattede folkefærd i verden, kunne man også afsøge andre finansieringskilder end flere skatter og afgifter. Det har været Venstres tilgang i forhandlingerne. Vi havde gerne set at man havde nedsat ydelsen for arbejdsløse indvandrer, frem for at lade dem i arbejde finansiere politiforligt. Vores håb var at regeringen ville være åbne for vores fremstrakte hånd, men det var ikke tilfældet.