Aastrup og Merrild til åbent landbrug i Randers

Det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) mødtes søndag med formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild. Det skete i forbindelse med det velbesøgte ”Åbent landbrug” på Krogsagergård ved Randers, hvor gårdejerparret Lars og Lene Jørgensen havde slået dørene op.

Michael Aastrup Jensen, MF (V) benyttede lejligheden til at tale med Martin Merrild og formanden for Kronjyllands Landboforening Christian Jensen, omkring de udfordringer som landbruget står overfor her og nu. Tørken har været hård ved mange landbrug, men også udbruddet af svinepest i Belgien risikerer at true dansk svineeksport.

”Fødevareproduktionen betyder rigtig meget for Østjylland, men vi kan gøre endnu mere for at sikre gode vilkår og rammer for erhvervet. Det gælder både i forhold til de helt aktuelle udfordringer med tørke og afrikansk svinepest, men også i forhold til de mere langsigtede udfordringer i forhold til at skaffe kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst få de unge til at vælge en uddannelse indenfor fødevareerhvervet”. – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V)

Landbruget bidrager med en meget stor andel af dansk eksport. Det bør vi i langt højere grad anerkende fremfor konstant at kritisere landmændene

”Det glæder mig at så mange mennesker fandt vej til Krogsagergård. Det viser, at der er stor interesse for landbrugserhvervet. Det er positivt for vi kan godt være stolte over dansk fødevareproduktion. Kvaliteten er helt i top, samtidig med at der bliver passet godt på miljøet” – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V)

 

Tilmeld nyhedsbrev