Europarådet har netop offentliggjort en rapport, der kritiserer de danske regler for partistøtte
Rapporten er udarbejdet GRECO under Europarådet, og det er i den forbindelse rapporteurs fra henholdsvis Albanien og Holland, der har haft ansvaret for udarbejdelse af rapporten. Venstres Michael Aastrup deltog i det møde i København, hvor rapporten blev udarbejdet, på grund af sit hverv som næstformand for den danske delegation til Europarådet.
Michael Aastrup Jensen udtaler: ”Danmark er ifølge Transparency International det mindst korrupte land i verden, det er derfor dybt besynderligt at en repræsentant fra Albanien, der er nummer 116 på samme liste, mener at Danmark har et stort demokratisk problem. Europarådet glemmer at tage højde for, at vi i Danmark har så stor tillid til hinanden, at det ikke er nødvendigt med en detaljeret lovgivning, der regulerer stort og småt i forbindelse med afholdelse af valg.”
”Mens det østlige Europa er ved at synke endnu længere ned i korruption og valgsvindel, så har Europarådet travlt med at kritisere verdens mindst korrupte land. Det er absurd, og giver desværre Europarådets vigtige arbejde et useriøst skær.”
Michael Aastrup Jensen, MF (V), næstformand for den danske delegation til Europarådet