Pressemeddelelse: Michael Aastrup Jensen kræver sikkerhed for transporten af mink til destruktion.

Venstres Michael Aastrup Jensen har i et skriftlig spørgsmål til fødevareminister Mogens Jensen, spurgt ind til sikkerheden omkring transporten af mink til destruktion. Det sker på baggrund af flere historier om at flere mink har overlevet transporten til destruktionsstedet.

Læs mere
1 kommentar Del

Vi skal sikre adgangen til skovene i Fussingø

Skovene omkring Fussingø er noget af det smukkeste natur vi har i Randers. Nu hvor bladene skifter farve fremstår skovene ekstra flotte og indikerer, at efteråret er over os og at vinteren er på vej. Skovene besøges dagligt af mange borgere, der bruger dem til vidt forskellige formål. Nogle går en tur med hunden, rider en tur på hesten eller drøner rundt på mountainbike. Uanset hvad man bruger skovene til er det afgørende at der fortsat er adgang til dem.

Læs mere
1 kommentar Del

Falsk person udgiver sig for hviderussisk præsidentkandidat i virtuelt møde med Det Udenrigspolitiske Nævn

Falsk person udgiver sig for hviderussisk præsidentkandidat i virtuelt møde med Det Udenrigspolitiske Nævn                                                                                        

Folketingets Udenrigspolitiske Nævn er blevet udsat for, at en falsk person har udgivet sig for at være den hviderussiske præsidentkandidat Sviatlana Tsikhanouskaya i et virtuelt møde med medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn, der blev afholdt den 6. oktober 2020. På mødet blev den aktuelle politiske situation i Hviderusland drøftet. Samtidig drøftede man også, hvordan den hviderussiske befolkning kan støttes i deres kamp for demokrati og menneskerettigheder.

Da mødet startede, havde Sviatlana Tsikhanouskaya og hendes stab problemer med kameraet på deres pc, og det var derfor ikke muligt at se hende. Mødet varede cirka 40 minutter. Undervejs blev de deltagende medlemmer klar over, at der var noget, der ikke stemmede, og Nævnet tog selv initiativ til at afslutte mødet.

Det blev efterfølgende gennem kontakt til Sviatlana Tsikhanouskayas stab konstateret, at Nævnet havde haft møde med en person, som udgav sig for at være Sviatlana Tsikhanouskaya. Under mødet blev der ikke sagt noget, der kan kompromittere den danske udenrigspolitiske linje. Der er ikke i øvrigt konstateret situationer, hvor der har været brud på sikkerheden i forhold til Nævnet. Sagens omstændigheder er ved at blive undersøgt nærmere.

”Jeg håber, at der blot er tale om en grov spøg, men jeg er selvfølgelig bekymret for, om deltagelsen i mødet bliver misbrugt. Det giver også anledning til stof til eftertanke. ” siger Martin Lidegaard, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

”Nævnet vil eksempelvis fremover altid kræve, at der er kamera på, når Nævnet mødes virtuelt med eksterne mødeparter”, siger Michael Aastrup Jensen, næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

 

Yderligere oplysninger:

Michael Aastrup Jensen, 6162 4225, næstformand for Det Udenrigspolitiske Nævn

Martin Lidegaard, mobilnummer 3337 4716, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn

1 kommentar Del

Imamerne skal blande sig helt udenom

Vi skal ikke tolerere at imamer udøver social kontrol over danske borgere. Det er ganske enkelt uacceptabelt i et moderne samfund som det danske!

Læs mere
1 kommentar Del

Vi skal kæmpe for Gl.Estrup

For fire år siden fik jeg kæmpet tilskuddet til Gl. Estrup på finansloven. Det gjorde jeg blandt andet, fordi vi er nødt til at bakke op om Danmarks eneste herregårdsmuseum. Hvert år leverer de viden, dannelse og oplevelser til mange besøgende. Det er kort fortalt en af de kulturinstitutioner, hvor man får mest for pengene, og de gør et godt stykke arbejde med at formidle et unikt stykke dansk kulturarv. Museet er tilmed et af de få nationale museer udenfor København. Det betyder, at museet nu skal løfte samme opgave som mange andre, men for færre midler. Midlerne er vigtige, for det betyder, at man kan ansætte medarbejdere til at søge fonde og dermed få endnu flere midler til museets virke. Derfor er det tosset, at regeringen nu spiller ud med et forslag til finanslov, hvor man vil skære 40 procent af museets tilskud, velvidende at det har næsten lige så mange besøgende som arbejdermuseet, der dog får næsten tre gange så meget i støtte.

En anden årsag til, jeg kæmper for Gl. Estrup, er meget simpelt. At kultur og alle museer ikke skal ligge i København. Det er påfaldende, hvordan mange gode museer får med kniven, mens mange andre i København går fri. Beslutningen fra regeringen om ikke at ville støtte Gl. Estrup kan derfor ikke tolkes på andre måder, end at man prioriterer København og udvalgte kulturinstitutioner over andre og dermed er med til at prioritere by og land.

Når gode jyske kulturinstitutioner glemmes, og vi lokale MF'ere, på tværs af Folketinget, skal kæmpe dem ind i en finanslov, hvor hovedstaden altid får sin del af kagen, kan man undre sig. Men forklaringen må være enkel. Finansministeren er valgt i Aarhus, hvor Den Gamle By naturligvis skal have støtte. Arbejdermuseet er en del af det socialdemokratiske DNA, og derfor er de fredet. Lad mig være meget klar. Alle ovennævnte museer er gode og bør få støtte, men det bør Gl. Estrup også, og derfor kæmper jeg for at få Gl. Estrup på finansloven.

1 kommentar Del

Tilmeld nyhedsbrev