Reality-stjerner på finansloven

DRs seerjagt har taget overhånd, og DR3 er det tydeligste eksempel på DRs higen efter popularitet. Ikke for kvaliteten, men for seertallenes skyld. Senest har DR engageret en bunke reality-stjerner til »public service satsningen« »Selvoptaget«. TV3s stjerner »Ulven Peter« og Paradise-baben Pernille er så at sige kommet på finansloven.

Med stribevis af primært amerikanske serier gradbøjer DR3 public servicebegrebet så meget, at det bliver svært at kende forskel på, om man ser public service - eller kommercielt TV. Egenproduktionen står overhovedet ikke mål med mængden af udenlandske programmer. Faktisk er mængden af egenproduceret TV stort set det samme på TV2 Zulu, der ikke får en krone i licensmidler.

Samtidig giver Zulu plads til, at de nye talenter kan prøve talentet af, f. eks. med »Sjit Happens«, og ikke mindst har Zulu en stor del af æren for den nye danske comedy-scenes succes.

Blandt de mange udenlandske serier findes eksempelvis »Family Guy« og »Sherlock«. Produktioner som lige så godt kunne være sendt på kommercielle kanaler. Der er en interessant statistik, der viser, at andelen af indhold produceret i andre lande, primært USA, på DR3 er hen ved tre fjerdedele af kanalens samlede programindhold. Alt sammen betalt af danskerne igennem licensmidlerne.

Det er ubegribelig meget fremmedproduceret indhold i forhold til, at det er en public service-kanal og er en stor glidebane i forhold til tidligere.

DR3s tilbøjelighed til at sende reality, udenlandske serier og udenlandske film ser vi på trods af, at det traditionelle TV-medie er kraftigt udfordret af streaming-tjenester som eksempelvis Netflix, ViaPlay, HBO Nordic mv. Disse medier har dog den fordel, at seerne selv kan vælge, om de ønsker at betale for indholdet. Derudover kan seerne se det, hvor de vil, og når de vil.

DR skriver på sin hjemmeside, at licensfinansieringen og det offentlige ejerskab ikke giver mening, hvis ikke DRs programflade adskiller sig fra det kommercielle udbud. Det er jeg enig i.

Men hvad er det, der får DR til at gå imod sin egen overbevisning og sende kommercielt indhold på DR3 i så stort et omfang, som DR gør? I Berlingske 18, september udtaler kanalchef Irene Strøyer, at DR3 ikke ønsker mere »egenproduktion for enhver pris«. Det er rene ord for pengene, men desværre bekræfter det billedet af DR3 som en station uden væsentligt public service-indhold, som ikke findes andre steder.

Danmarks Radio og dets ungdomskanal stiller sig i en position, hvor de er i direkte konkurrence med de kommercielle kanaler. Det finder jeg ærgerligt.

For DRs kompetence er ikke at lave plat underholdning, det er DR faktisk ikke specielt dygtig til, heldigvis. DR er dygtig til at lave vedkommende public service.

Og det skal de blive ved med.

Til gengæld skal de ikke kaste sig ind i projekter, hvor seertal, reality og amerikanske serier er det eneste, der er på plakaten, for så er vi kommet alt for langt væk fra public service, og så er der reelt ingen grund til, at DR fortsat skal være licensbetalt.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev