Nyhedsbrev

Skriv dig op nu og modtag mit
regelmæssige nyhedsbrev

smsopdatering

 

Kattegatbro

Storebaltsbroen_160x116E45 er overbelastet, og flere steder snegler trafikken sig frem i myldretiden. En Kattegatbro vil løse trængselsproblemerne og med ét bringe hele Østjylland langt tættere på København – og omvendt. Derfor vil en fast forbindelse i lighed med Storebæltsbroen og broen over Øresund generere en enorm vækst – ikke mindst i Østjylland.

 

Revolutionere Danmarkskortet

En Kattegatbro vil med ét revolutionere Danmarkskortet og vil med de rette forbedringer på Sjællandssiden bringe rejsetiden mellem Århus og København ned på 1 time. Derfor er det ikke så overraskende, at visionen om den faste forbindelse går under navnet ’Metropol Danmark’, for med så begrænset rejsetid vil de to byer i praksis begynde at smelte sammen.

 

Ikke blot Århus, men også resten af Østjylland vil med et slag blive bragt tættere på København og ikke mindst bringe københavnerne tættere på Østjylland - tættere på Randers Regnskov, Djurs Sommerland, Kattegatcentret og Aros.

 

Vækst i Østjylland

Eksperterne peger på, at en Kattegatforbindelse vil gøre Århus-København til et nordeuropæisk vækstcenter og skabe såkaldte dynamiske effekter til en årlig værdi på mellem 10 og 20 milliarder kroner. Desuden vil der være en enorm klimamæssig gevinst, idet en hurtigbane vil gøre det langt mere attraktivt at vælge toget.

 

Undersøgelser slår fast, at en bro vil koste over 100 milliarder, men de seneste beregninger viser, at det beløb vil være tjent ind på blot 25 år, hvis billetprisen sættes til 495 kroner per bil.

 

Michael vil arbejde for, at vi på sigt får etableret en bro, så vi kan høste de store økonomiske gevinster, der ligger i at bygge en fast forbindelse. En bro over Kattegat er en kæmpe investering, som kræver et grundigt forarbejde, så det bliver ikke i morgen, at det første spadestik tages, men processen er i gang.

 

Se resten af Michaels mærkesager