Nyhedsbrev

Skriv dig op nu og modtag mit
regelmæssige nyhedsbrev

smsopdatering
Venstre til kamp for Randers Regnskovs genbanksprojekt

 

Michael_Aastrup_USAvalg2160x140

Pressemeddelelse den 22. februar Michael støtter genbanksprojektet og gøder derfor jorden omkring det, ved at invitere den tidligere Fødevareminister og nuværende miljøordfører Henrik Høegh til Randers Regnskov den 22. februar, til en rundvisning og orientering. Han vil i form af sin miljøordførerpost have mulighed for, at bringe genbanksprojektet på dagsordenen på Christiansborg.

 

Randers Regnskovs kommende udvidelse ”Tidsrejsen” vil lokke endnu flere besøgende til Randers, og gøre byen til centrum for bevarelsen af vores naturarv. En stor del af udvidelsen er genbanksprojektet, hvis mål er, at skabe en levende genbank for det danske samfund, hvor mange typer af biodiversitet bevares og formidles. Projektet fokuserer på Danmarks biodiversitet i fortiden, nutiden og fremtiden, og skal etablere grundlaget for en potentiel anvendelse af disse i forhold til fødevareindustrien og i et oplevelsesøkonomisk perspektiv.

 

”Jeg er glad for, at Henrik Høegh vil besøge Randers Regnskov og se de muligheder, genbanksprojektet har for anvendelse i fødevareindustrien, fortæller Michael.”

 

”Jeg er helt overbevidst om, at genbanksprojektet har et stort potentiale. Derfor er Henrik Høeghs besøg en rigtig god mulighed for, at gøre ham opmærksom på projektet og anerkende dets muligheder. For hvis vi først har vakt hans interesse, så er det meget nemmere at komme videre med sagen på Christiansborg.”

 

Randers Regnskov og Michael håber derfor, at Henrik Høeghs besøg kan skabe opmærksomhed omkring Randers Regnskovs spændende og givtige projekt.

 

Dagens program:

  • Kl. 14:00 - Ankomst og orientering om Randers Regnskovs historie og fremtidsperspektiver ved direktør Henrik Herold og udviklingskoordinator Ole Sommer Bach.
  • Kl. 14:45 - Rundvisning i Randers Regnskov.
  • Kl. 15:30 - Orientering om Randers Regnskovs tanker omkring og arbejde med Danmarks levende genbank.
  • Kl. 16:00 - Forventet afslutning.

 

Pressen er mere end velkommen til at deltage i besøget.

 


Artikler om samme emne