Nyhedsbrev

Skriv dig op nu og modtag mit
regelmæssige nyhedsbrev

smsopdatering
Højere kriminel lavalder giver kriminelle frit spil

 

Politibil_160x115

Debatindlæg, den 29. november STRAF: Den nye regering proklamerer nu, at de agter at hæve den kriminelle lavalder til 15 år. Dermed vil Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF sørge for, at voldsmænd, som dele af den ungdomsbande, der på det seneste har hærget i Randers, kan gå frit på gaden uden straf.

 

Det harmonerer langt fra med min holdning om, at man er gammel nok til at begå forbrydelsen, så er man også gammel nok til at tage konsekvensen heraf.

 

Jeg er især chokeret over overfaldenes grove karakter i Randers, da de er begået af meget unge mennesker.

Kujonagtigt har de angrebet enlige, ofte svage fodgængere og cyklister efter mørkets frembrud, med både knyt næveslag og flasker. Er den type unge voldsmænd ikke gamle nok til at stå til ansvar for deres handlinger? Det er ganske enkelt urimeligt og uansvarligt, at et sagesløse ofrer, som dem i Randers kan risikere at møde deres gerningsmand, der ingen konsekvens har mærket af sine afstumpede handlinger.

 

Det var præcis det scenario, vi dæmmede op for, da vi sænkede den kriminelle lavalder fra 15 år til 14 år i 2010. Jeg selv og Venstre mener nemlig, vi i højere grad skal tage hensyn til offeret, ikke til den gerningsmand der har truffet et bevidst valg om at begå et voldeligt overgreb.

 

Uansvarlighed lader desværre efterhånden til, er blevet et mantra for den nye regering. Jeg vil dog fortsat kæmpe for, at en person, der begår en kriminel handling, skal mærke, at der er en konsekvens.

Dét, synes jeg, er nødvendigt, for at vi som lovlydige borgere kan føle os trygge i Danmark.

 


Artikler om samme emne