Nyhedsbrev

Skriv dig op nu og modtag mit
regelmæssige nyhedsbrev

smsopdatering
Intet dansk knæfald for Kina!
Onsdag, 12. maj 2010 13:06
Debatbillede_stor

 

Af Michael Aastrup Jensen, MF, Udenrigsordfører (V)

 

Forleden var Danmarks Tibet-politik til debat i Folketingssalen. Nogen mener, at Danmark har solgt sin sjæl til Kina i Tibet-spørgsmålet – en påstand, jeg på det kraftigste afviste fra talerstolen!

Stridspunktet var en verbalnote fra december, hvori dansk Tibet-politik blev slået fast for at berolige Kina, efter Dalai Lama havde besøgt Danmark i maj.


Siden har kritikere stået i kø med himmelråb om, at Danmark med noten ændrede politik for at behage Kina. Intet kunne være mere forkert - noten ændrede intet!

Dansk udenrigspolitik kan beskrives meget simpelt: Danmark gør, hvad der tjener Danmark bedst. Og her gør vi også, hvad der tjener Tibet bedst ved ikke at fare op og bryde med Kina, da de havde brug for at få noget på skrift, men derimod at bevare den kritiske dialog Kina-politik, vi hele tiden har haft, og som gør, at Danmark kan hjælpe tibetanerne med at nå deres mål om et autonomt Tibet på fredelig vis.