Michael Aastrup Jensen rydder forsiden på Madagaskar

I den forgangne uge har det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen, MF (V) været på Madagaskar for at starte et samarbejde op mellem landets liberale parti og Venstre. Besøget blev dækket intensivt i de lokale medier, da det er sjældent at landets politiske partier søger hjælp og inspiration fra udlandet.

”Det har været enormt spændende at følge Madagaskars liberale parti den seneste uge. Fra dansk side kan vi bidrage med meget når det kommer til vores tradition for frivilligt engagement og inddragelsen af unge i det politiske arbejde. Vores værter har i hvert fald givet udtryk for at Venstres korte besøg i landet har været en kæmpe inspiration i arbejdet med at styrke demokratiet i landet.” – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V)

Michael Aastrup Jensen var inviteret af formanden for Madagaskars liberale parti ADN, Edgard Razafindravahy, han har flere gange været i Danmark, og er meget optaget af Grundtvigs tanker og højskolebevægelsen. Derfor faldt valget på Danmark og Venstre i forhold til samarbejdspartner.

”Politik foregår meget anderledes på Madagaskar end i Danmark, og de lokale mediers interesse for besøget har været overvældende. Der er nærmest ingen infrastruktur i landet, så derfor foregår alt transport med firehjulstrækker af snoede veje, men det er alle strabadserne værd, når man møder mennesker som er gået i to dage for at komme til et politisk møde, og for at høre mere om et fjernt land, der hedder Danmark.” – udtaler Michael Aastrup Jensen, MF (V)

For yderligere kommentarer

Michael Aastrup Jensen, MF (V)

Tlf. 61624225

Madagaskar er en verdens fjerde største ø og ligger ud for Østafrikas kyst. Landet er en tidligere fransk koloni og har siden selvstændigheden i 1960 været præget af politisk ustabilitet og meget stor fattigdom. Det seneste kup var i 2009, men i de seneste år har landet bevæget sig i en mere demokratisk retning.

Vedhæftede billeder er til fri afbenyttelse.    

Tilmeld nyhedsbrev