Lokalt folketingsmedlem i spidsen for centralt Venstreudvalg

Michael Aastrup Jensen blev her i weekenden enstemmigt genvalgt til posten som formand for Venstres Europaudvalg på partiets landsmøde i Odense. Dermed får han en nøglerolle i den forestående valgkamp til Europaparlamentet næste forår.

- Jeg er taknemmelig og beæret over den tillid Venstres hovedbestyrelse har vist mig ved at genvælge mig til posten som formand for Europaudvalget.

Europaudvalget skal planlægge og koordinere valgkampen og dermed arbejde for at sikre Venstre et godt resultat ved det forestående valg til Europaparlamentet.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver hårdt arbejde, men jeg glæder mig til at kæmpe sammen med vores mange gode kandidater og ikke mindst vores spidskandidat, Ellen Trane Nørby.

Formandsposten indebærer samtidig, at Michael Aastrup Jensen får en plads i Venstres magtfulde forretningsudvalg.

Yderligere oplysninger

Michael Aastrup Jensen

33 37 45 22

 

 

Tilmeld nyhedsbrev