Intet job til Emil med Helle Thorning-Schmidt som statsminister

Helle Thorning-Schmidt brugte en del af sin åbningstale på at tale om Emil. Vi forstår, at Emil er en dreng i ottende klasse. Derfor skal Emil snart beslutte sig for, hvad han vil efter folkeskolen. Skal han i gymnasiet eller skal han vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Meget væsentlige spørgsmål, der vil få stor betydning for hans fremtid.

Hvad Emil vælger kan imidlertid være ligegyldigt, hvis der ikke er et job til ham, den dag han er færdig. Om han vælger ingeniør, snedker eller cand. jur. kan være ét fedt, hvis alle tre uddannelser fører til ledighed.

Danmark er en åben økonomi på et globalt marked præget af en vanvittig hård konkurrence. I sådan en situation kan vi ikke tage noget for givet, ej heller at danske arbejdspladser vil være i Danmark i morgen, til næste år, eller den dag Emil er færdiguddannet. 

Vi ved, at virksomhederne producerer, hvor det er bedst og billigst og flytter, hvis det kan svare sig. Hvis der skal være et job til den færdiguddannede Emil, er vi nødt til at holde på vores virksomheder og kæmpe for at tiltrække nye.

Helle Thorning-Schmidt talte ved Folketingets åbning om grønne vindmøller. Og om at lave energi af kartoffelskræller og salatrester. Det er en god ide. Danmark er med helt fremme og vi kan blive endnu bedre til alternativ energi samt beholde og skabe nye arbejdspladser, hvis vi gør det godt.

Men dansk erhvervsliv er mere og andet end den grønne, pæne og rene industri, statsministeren forestiller sig, når hun sidder i sit køkken i den mondæne del af København. Danske arbejdspladser handler også om gylle, der lugter. Olie, der fedter og produktion, man bliver beskidt af.

Arbejdspladser, vi risikerer at miste, fordi Helle Thorning-Schmidt ikke vil reagere på udfordringerne og konkurrencen fra udlandet. Eller anerkender de økonomiske realiteter.

Nordsøolien er et godt eksempel. Gode danske arbejdspladser, som regeringen vælger at se stort på. I stedet foretrækker den at skræmme virksomhederne bort fra oliefelterne med højere afgifter. Og som i mange andre sammenhænge, er det ikke alene arbejdspladserne i oliesektoren, der er på spil. På spil er også de mange arbejdspladser i andre sektorer, som afhænger af olieproduktionen. Cirka otte arbejdspladser skabes der for hver arbejdsplads i olie- og gassektoren.

Det er arbejdspladser, vi risikerer at miste til udlandet. Lige som i tusindvis af andre arbejdspladser der presses ud af landet, hver gang regeringen øger afgifter eller strammer lovgivningen.

I stedet for at lade verdens største offentlige sektor vokse endnu større, skal vi fokusere på vores konkurrenceevne. Vi skal kæmpe for at skabe flere private arbejdspladser frem for at skræmme dem bort. Den offentlige sektor skal klare sig for det, den har i dag. Og i stedet skal ekstra ressourcer investeres i lavere skat. For med lavere skatter kan vi tiltrække flere arbejdspladser frem for at skubbe dem fra os.

Helle Thorning-Schmidt talte om Emils uddannelse, men hendes masterplan sikrer ham langt fra et job bagefter. Socialdemokraternes formand har for længst mistet jordforbindelsen. På mange måder er hun faktisk lige så langt fra virkeligheden, som de mange virksomheder og arbejdsplader, der er flyttet om på den anden side af jordkloden. I hendes verden kan man beskæftige sig med tom snak og åbenbart vælge frit, hvor yndlingstoget skal stoppe. I den virkelige verden afhænger Danmark og danskernes arbejdspladser af, at vores virksomheder har vilkår, der kan matche deres internationale konkurrenters. Det ved vi.

 

Tilmeld nyhedsbrev