Hastigheden på nettet skal op i landdistrikterne

Landdistriktsudvalgsformand, Lars Søgaard, havde mandag inviteret det lokale folketingsmedlem, Michael Aastrup Jensen, og Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, forbi Cold Hand Winery ved Læsten.

Randers Kommune rummer store landdistrikter, og netop i landdistrikterne som ved Læsten kan både telefon – og internetdækningen være problematisk.

”Det er en stor udfordring, at drive virksomhed på landet, hvis man ikke har den nødvendige digitale infrastruktur til rådighed. Vi vil gerne have liv udenfor de store byer, og derfor skal telefon – og internetdækningen følge med,”: udtaler Lars Søgaard.

Venstre-regeringen har sammen med resten af partierne bag teleforliget landet en aftale om en bredbåndspulje på 200 mio. kroner. Puljen skal sikre, at der kommer bedre dækning i de tyndere befolkede områder.

”En god digital infrastruktur er afgørende, hvis man skal kunne bo og drive virksomhed på landet. Desværre halter dækningen mange steder til gene for borgere og virksomheder. Bredbåndspuljen kommer til at give dækningen et skub i den rigtige retning,”: udtaler Michael Aastrup Jensen.

Bredbåndspuljen kan søges lokale sammenslutninger og kommuner. Den første ansøgningsrunde løber af stablen i sommeren 2016. 

Tilmeld nyhedsbrev