Grundlovstale på Hvidsten Kro

Grundlovstale 2015

I år er det 70 år siden, at Danmark atter blev frit. Interessen for besættelsestiden har måske aldrig været større, end den er i dag – i hvert fald vidner antallet af nye bøger om emnet om en betydelig interesse. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, og at vi mindes dem, som betalte den højeste pris for den frihed vi nyder i dag. Frihedsbudskabet fra d. 4. maj 1945 må aldrig gå i glemmebogen. Traditionen tro er vi Grundlovsdag samlet her på Hvidsten Kro – meget få steder i Danmark symboliserer besættelsestiden og den danske modstand mere end netop dette sted. Det var her modstanden startede, og det var her, at den først fik konsekvenser.   

”Men man ka' ikke binde ånd og ingen er fangne, når tanken er fri” Sådan sang Liva Weel med tekst af PH i visen ”Man binder os på mund og hånd”. Teksten var sikkert medvirkende til, at PH måtte flygte over Øresund i september 1943. Selvom at teksten blev skrevet for 75 år siden, så er den stadig aktuel, faktisk mere end man lige umiddelbart skulle tro. Ytringsfriheden kommer fortsat under pres – ikke i form af censur som under besættelsen, men måske i form af selvcensur? Debatten dukker i hvert fald op med jævne mellemrum. For kan man fortsat ytre hvad som helst, om hvem som helst – eller er der emner og kritik man hellere må vige udenom?

Det er nu 10 år siden, at Kåre Bluitgen afviste at illustrere en bog om profeten Muhammed, hvilket medførte, at Jyllandsposten i protest valgte at karikere profeten. Resten er som bekendt historie.

Man kan mene, hvad man vil om tegningerne, men vi må aldrig vige fra det princip, at selv tegninger og tekster, som er stødende, har plads i det offentlige rum. Vi må ikke lade os kue af trusler om vold, eller lade os tynge af politisk korrekthed. Navnlig det sidste er ofte en større fare end truslen om vold. Se blot mod Sverige, hvor krænkelseskulturen på det nærmeste er blevet en del af folkesjælen. Pipi Langstrømpe er blevet politisk korrekset til ukendelighed. Trods alt mere alvorligt, så har svenskerne totalt forsømt at gribe fat i udlændingedebatten. I stedet har man dæmoniseret dem, som har taget fat i problemet, nemlig Sverigesdemokraterne. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark, og på begge sider af dansk politik kan vi hurtigt blive enige om, at svenskerne er gået alt for vidt, og at der ikke kommer noget godt ud af at gemme problemerne væk.

Terrorangrebet i København i februar viste, at der er mørke kræfter som truer de værdier vores samfund bygger på. Terroren spredte rædsel den eftermiddag og nat i København, men den fik os ikke til at tie – tværtimod så viste vi danskere, at holder sammen. Ingen skal true os!

Et samfund kan aldrig helt sikre sig mod galninge og fanatiser – til gengæld kan man ødelægge et samfund ved uhæmmet at sikre sig mod terrorangreb. Vi skal gøre det, der skal til, for at eksempelvis vores jødiske medborgere kan leve i fred og tryghed – og at de roligt kan sende deres børn i den jødiske Karolineskolen i København. Men, på den anden side må vi ikke lade overvågningen og politiets beføjelser gå alt for vidt. Skrækeksemplet er USA som siden angrebet på tvillingetårnene d. 11. september 2001 har strammet lovgivningen i en uendelighed. Ærligt talt så tror jeg faktisk ikke, at de amerikanske politikere har det fulde overblik over, hvor mange beføjelser de har givet til landets mange tjenester – offentlige såvel som hemmelige. Det må ikke ske i Danmark. Vi har som politikere en forpligtigelse til at trække vejret engang, og grundigt overveje om ekstra beføjelser til at overvåge danskernes privatliv giver mere tryghed – eller om det blot betyder falsk tryghed? Det er ikke nemme overvejelser, der findes ingen facitliste, og muligheden for at tage fejl er overhængene – men det er vores pligt. 

Desværre er der også andre som truer vores frihed. Ruslands annektering af Krim-halvøen, og senere krigsførelse i det østlige Ukraine, har vist, at Putin ikke ønsker at bringe sit land ind i det 21. århundrede, hvor Rusland burde være. I stedet har Putin ladet kanonerne tale, og tegnet Europas landkort om. Det vækker mindelser om 1930’erne. For hvornår bliver vi nødt til at sætte hårdt mod hårdt? Handelssanktioner og fordømmelser preller af på Putin og hans kumpaner. Og de behøver jo heller ikke at tænke på deres genvalg – den slags teknikaliteter er der sørget for.

Nuvel, Putin vil nok ikke forsøge at erobre Danmark – men vi er nødt til at vise, at vi er i stand til at forsvare os selv. Derfor er vi igen nødt til at styrke vores forsvar, vi kan ikke længere blot indkassere fredsdividenden. For desværre så har fortællingen om ”puslingelandet der hygger sig i smug” ikke hold i virkeligheden, tværtimod er vi også som et lille land nødt til at tage ansvar – i det mindste for os selv.

På trods af den megen alvor, så er Grundlovsdag en festdag. I år er det tilmed en særlig en af slagsen, idet vi fejrer 100-året for kvindernes valgret. Det var først med den almindelige valgret, at Danmark for alvor blev et moderne demokrati. Siden har en række stærke kvinder sat deres præg på dansk politik – ingen nævnt, ingen glemt.  

På trods af to verdenskrige, de totalitære ideologiers fremmarch og besættelsen, så formåede vi at beholde demokratiet. For når vi danskere først har besluttet os for noget, så ændre vi ikke bare lige holdning. Vi kan være stolte af vores demokrati, og det samfund som er vokset frem siden grundlovens tilblivelse. Jeg tror personligt, at årsagen til at Danmark er blevet et af verdens bedste samfund skyldes, at vi har tillid til hinanden. I intet samfund er der så stor tillid til hinanden som i det danske. Den tillid skal vi bevare, for der er netop ikke tale om, at vi er naive. Vi er ikke tossegode, men vi tror som udgangspunkt på det bedste i vores næste. Men, når tilliden er udfordret af eksempelvis tilrejsende kriminelle, som misbruger de åbne grænser, så skal vi sætte hælene i. Hertil og ikke længere! Der skal kun et enkelt indbrud til før, at vi begynder at låse døren, holde ekstra øje med vejen og kigge os over skulderen, når det er mørkt. Det er en trist udvikling, og derfor skal samfundet gøre sit yderste for at sikre trygheden – det er faktisk den allervigtigste opgave for et samfund.

I dag står vi så 100 år senere midt i valgkampen. Set udefra er det måske en lidt kedelig valgkamp. I det store og hele, så holder vi os fra personangreb og smudskampagner – dog bruger vi en del energi på at smide tal i hovedet på hinanden. Men, negative smædekampagner som man kender det fra USA – det holder vi os heldigvis fra.

Og det håber jeg også kommer til at gøre sig gældende resten af valgkampen.

Det skal heller ikke være politik det hele. Grundlovsdag markerer også sommerens komme; De lyse nætter og Danmark som står i et flor. Lige netop på det tidspunkt findes der ikke noget skønnere sted på jorden end den plet vi kalder Danmark. Og hvem har udtrykt det mere præcist end Thøger Larsen i ”Danmark nu blunder den lyse nat”, hvor han både finder plads til ” Sol over grønne Sletter, Lykke og lyse Nætter.” og ”Byger som kommer og går – det er den danske sommer”. 

Vi skal værne om Danmark og passe på friheden og demokratiet. Derfor har Grundlovsdag også relevans i dag, for vi må aldrig tage disse værdier for givet.

Fortsat god grundlovsdag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Tilmeld nyhedsbrev