Forening i fremtidens Frihedsmuseum

Debatindlæg, den 16. maj Jeg er glad for, at Frihedsmuseet får så meget opmærksomhed, som det gør i disse dage, omend der er på baggrund af en kedelig begivenhed. Ikke desto mindre håber jeg, det er en opmærksomhed, som genopbygningen af museet også kan nyde godt af, især når vi om to år kan fejre 70 året for afslutningen på besættelsen.

Men sandheden er, at formidlingen af Danmarks historie under 2. Verdenskrig er forældet – i hvert fald hvis vi vil fange de unges interesse. Selvom Michael Bach Henriksen føler sig fortørnet på de unges vegne af min beskrivelse af den yngre generation som en Xbox-generation, er det ikke desto mindre en sandhed, som også museumsverdenen må forholde sig til. Når jeg refererer til Xbox-generationen er det ikke en kritik, blot et faktum. Unge i dag kan sagtens underholdes uden en digital skærm, men det er bare ikke der, fremtiden bærer hen. Med de mange interaktive tiltag er det kun naturligt, at museerne også tager det digitale skridt.

At sammenligne det danske Frihedsmuseum med den egyptiske afdeling på the British Museum er ikke holdbart. En skildring af krig og ødelæggelse kræver større finfølelse end en udstilling af mumier og arkæologiske udgravninger. Når udstillingen på the British Museum ikke har benyttet sig af digitale tiltag og stadig er et populært besøgssted, er det næppe grundlag for at anbefale samme indgangsvinkel til det danske Frihedsmuseum.

Jeg vil i stedet lede gøre opmærksom på Warszawas museum for Opstanden i 1944, som jeg for ikke så lang tid siden havde glæden af at besøge. Museet har formået at skildre Opstanden på en respektfuld måde, der både gør brug af ældre artefakter og moderne 3D-film. En lørdag eftermiddag er det ikke usædvanligt med en times ventetid bare for at komme ind! Museet er utrolig populært. En popularitet som måske skyldes, at udstillingen har formået at give et unikt indblik i de voldsomme grusomheder blandt andet brug af digitale hjælpemidler. Dermed kan besøgende, som ikke selv oplevede denne tid, få fornyet indsigt i historien.

Jeg vil give kritikerne ret i deres bekymringer, om hvad en altomfattende digitalisering af Frihedsmuseet kan bringe med sig. For det er heller ikke det, jeg ønsker for fremtidens Frihedsmuseum. Vores historie må ikke gå tabt i poppede tiltag, som nedgraderer kampen mod besættelsesmagten til en app-funktion. Med Warszawas museum som forbillede foreslår jeg i stedet en respektfuld balance mellem Danmarks frihedskamp i sin rene form og digitale oplevelser, som skal støtte op omkring et særligt kapitel i dansk historie.

I bund og grund vil jeg og Michael Bach Henriksen det samme: Et fremtidigt Frihedsmuseum med et klart fokus på Danmarks egen unikke fortælling under 2. verdenskrig, som ved hjælp af digitale tilføjelser kan give generationer af alle aldre større indblik og indlevelsesevne i prisen, vi dengang og i dag, må betale for frihed. For mit vedkommende ser jeg hverken et bredere fokus eller en degraderende teknologisk formidling som en del af Frihedsmuseets fremtid. Jeg foreslår et Frihedsmuseum med samme unikke fokus med fornyet formidling, således at vores historie bliver lettere tilgængelig for alle. En sådan forening af fokus og formidling i genopbygningen af Frihedsmuseet kan sagtens nå at blive en realitet inden for to år, tidsnok til fejringen af 70 året for afslutningen på besættelsen.

Dertil vil jeg samtidig opfodre til, at vi forsøger at sammentænke Frihedsmuseet med de øvrige museer og lokaliteter, som beskæftiger sig med besættelsestiden, blandt andet Frøslev lejren og Hvidsten Kro.

Tilmeld nyhedsbrev