|
Tryghed og konsekvens
Det hører ingen steder hjemme. Vi hverken kan eller skal tillade, at bydele ender som lukket land for politi og brandvæsen. Det er totalt uacceptabelt, at kriminelle bander udkæmper en blodig krig blandt uskyldige, og vi skal ikke tolerere, at almindelige mennesker overfaldes, blot fordi de tør gå i rette med de unge banditter.
Hvor er forældrene? Spørgsmålet er: Hvor er forældrene til ballademagerne? Er de fuldstændig ligeglade? Synes de, at det er en god ide, at deres børn render rundt på gaden frem for at gå i skole?
Michael mener, at vi skal have brudt fødekæden til banderne, og han mener hertil, at vi gør det ved at sætte tidligt ind. Vi skal være bedre til at holde disse forældre fast på, at børnene er deres og ikke samfundets ansvar. Hvis de ikke er i stand til at tage hånd om deres børn, må vi finde nogle andre, der kan gøre det.
Vi må aldrig forfalde til at tro, at problemerne løser sig af sig selv. Vi kan se, at en konsekvent linie i integrationspolitikken har båret frugt. Derfor skal vi forsætte, således at dem, der i dag havner i kriminalitet, også kan få en fremtid, hvor de bidrager til Danmark og vores fællesskab.
|
Det går fremad med integrationen. Det har nyttet at stille krav. Flere i arbejde. Flere i uddannelse. Desværre er der en gruppe, der lader til at være uden for pædagogisk rækkevidde. Alt for ofte kan vi læse, se eller høre om unge indvandrere, der er gået amok, har angrebet politi og ambulancer med sten, skudt med skarpt mod rivaliserende bander eller deltaget i narkohandel.
Samtidig bør vi udvide paletten af sanktionsmuligheder over for uromagerne – også de helt unge. Michael mener, at vi bør lade os inspirere af lande, hvor samfundstjeneste er langt mere udbredt. Ved at lade de unge sone deres straf i fuld offentlighed, kan vi så at sige ’tage pynten’ af dem og samtidig lade dem betale tilbage til det lokalsamfund, som de med deres handlinger har skadet.
